Sider

søndag den 22. maj 2011

Asiatiske frikadeller med sprøde grøntsager


Her er så aftenens ret, som er total inspireret af det asiatiske køkken. Er så mæt lige nu, at jeg er ved at sprække. Selvom min appetit ikke er den store for tiden, så smagte det her godt og jeg tog to gange. Det må sige noget om, hvor godt det smager.

Her kommer opskriften til 4 personer:

SALAT
- fintstrimlede gulerødder
- fintsnittet rød peberfrugt
- fintsnittet sprød salat

FRIKADELLER
- 500g hakket svinekød
- 1/2 spsk. majsstivelse
- 3 spsk. sød chilisauce
- 2 spsk. soja
- 2 fed presset hvidløg
- 2 cm frisk revet ingefær
- fintrevet skal af 1 lime
- 2 spsk. friskhakket koriander
- 2 spsk. friskhakket basilikum
- 1 nip sukker
- olie til stegning

Gør grøntsagerne klar og stil dem koldt. Rør kødet med alle de øvrige indgredienser. Tril farsen til små frikadeller med våde hænder, og læg dem på et fugtigt bræt. Varm lidt olie op på en stor pande, og steg ca. halvdelen ad gangen. Ryst panden næsten hele tiden, da de hurtigt bliver mørke. Dæmp varmen og steg dem færdige. Servér dem lune med salat og ris. Velbekomme! :)

1 kommentar:

I appreciate every lovely comment, thank you!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...