Sider

søndag den 17. april 2011

Hjemmelavede påskeæg


Efter rimelig mange opfordringer fra mine veninder, til at gøre noget for mig selv, som jeg nyder, har jeg i dag lavet hjemmelavede påskeæg. Ud over det har jeg været rundt i haven og tage en masse billeder, så jeg synes lige i skulle have en lille sommercollage!

Her kommer opskriften på påskeægene (som by the way smager sygt godt):

ca. 20 påskeæg
- 500 g marcipan
- 400 g chokolade (bestem selv om det skal være mørk, lys eller hvid)

Krokantfyld:
- 75 g nougat
- 25 g sukker
- 25 g hasselnødder

Lav først krokantfyldet. Sukker og hasselnødder ristes på en pande, til det bliver gyldent. Tilsæt nougat og rør det forsigtigt sammen. Kom massen på et spækbræt, køl det ned i køleskabet.

Så til æggene. Del marcipan i 20 stykker og tril dem til kugler. Skær kuglerne midt over og tryk en fordybning i hver halvdel. Læg et krokantstykke i den ene halvdel og saml kuglen igen. Tril kuglerne til æg og vend æggene i smeltet chokolade og dekorér. Nu skal de bare tørre, og så er der påskeæg. MUMS!

Velbekomme!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

I appreciate every lovely comment, thank you!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...