Sider

torsdag den 16. december 2010

Kylling i kokos


Jeg er gået i gang med mission lær-at-lave-god-mad og det fejre jeg idag med min første opskrift her på bloggen. Snakkede om, i min første indlæg, at jeg godt kan lide, at lave mad og desserter (har nok størst passion for desserter - de smager bedst, hæhæ).

Den første opskrift bliver kylling i kokos, dels fordi det smager vildt godt og dels fordi det er super nemt og ikke kræver den helt store hjerne(jeg er ikke den bedste til at lave mad, det går i hvert fald laaaaangsomt, men har jo den mission der)...
I tirsdags fik jeg chancen for, at lave mad til min søde kæreste, og den tog jeg i stiv arm.. Det ser da egentlig meget godt ud på billedet, ikk?? Jeg siger jer det smagte godt !

Så her er opskriften til 4 personer:

3 spsk. fiskesovs
1 dåse kokosmælk
1 agurk
2 skalotteløg
2 fed hvidløg
1 rød peberfrugt
2 tomater
1 chili
reven skal af 1/2 citron
100 g. peanuts

tilbehør: ris og salat

Kog fiskesovs og kokosmælk sammen. Kom kyllingefileterne i og lad det koge i 10 min. Hak løg, hvidløg, chili, skær tomat og peberfrugt i mindre stykker og riv den halve citronskal. Tag kyllingen op af kogelagen og skær den i mindre stykker. Vend grøntsagerne i kogelagen og kom kyllingerne ved igen. Varm igennem kort tid.

Pynt med agurk, peanuts og husk ris og salat !

Det tager ca. 20 min. at lave - velbekomme :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

I appreciate every lovely comment, thank you!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...